Stress test

Med en stress test kan man opdage stress, inden det er for sent

Stress er en af de sygdomme, som det kan være rigtigt svært at få øje på. Først og fremmest fordi den er psykisk, men også fordi symptomerne kan være så mange andre ting. Som med et brækket ben eller et åbent sår kan man ikke lige diagnosticere og behandle stress med det samme. Ofte tager det lang tid, før man indser, at man faktisk har stress. Nogle gange går der så lang tid, at kroppen når at sige fra inden da. De fleste vil dog helst undgå, at det kommer så langt ud, hvor det går galt. Derfor kan man med fordel tage en stress test, der kan hjælpe en med at finde ud af, om man har stress. På nettet findes der et utal af hurtige stress tests, der giver dig et svar med det samme, eksempelvis denne.

Hvad er symptomerne på stress?

Der findes en række symptomer, som man skal holde øje med, hvis man gerne vil opdage, om man har stress i tide. Stress er en naturlig tilstand, som vi alle sammen oplever i perioder af vores liv, men begynder det at blive en konstant ting, er det utroligt vigtigt at være opmærksom på. Stress er nemlig en alvorlig tilstand, der kan give varige men, hvis man ikke får behandlet det i tide. En del af symptomerne er fysiske, mens andre er psykiske. Fysisk vil man ofte føle sig træt, men samtidig have svært ved at falde til ro, når man skal sove. En del oplever, at de vågner tidligt om morgenen og ikke kan falde søvn igen. Kroppen vil på den måde vise, at den har svært ved at finde ind i sin sædvanlige rytme. Psykisk vil man have mindre overskud, glemme ting og blive mere irritabel over små ting. Det er disse tegn, der blandt andet kan pege i retning af, at man er ved at få stress. Dog er det vigtigt at understrege, at folk reagerer vidt forskelligt på stress, og det kan derfor være svært at opstille noget generelt.

En stress test giver dig svar

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har stress eller ej, vil en stress test give dig de svar, du søger. Ofte vil den desuden give en grad af stress og nogle råd til, om du blot skal tænke mere over det i hverdagen, eller om det allerede er så slemt, at du skal søge hjælp med det samme. Har man stress, er det utroligt vigtigt, at man søger professionel hjælp hurtigt, så man kan lære at håndtere det.

Comments are disabled.